Hvad ellers. Solen sender sine stråler af sølv af guld herind. Væggene er hårde som sten og hvide. Et øjeblik overvejede jeg at åbne vinduet og (som var det i distraktion) lade en potteplante falde ud: høre den smadres mod baggårdsbelægningen, lyden blive gentaget og gentaget på sin rejse op gennem slugten. Det kalder jeg den, baggården: slugten.