Det brændende tag i Jari, hvor vi sad og drak te, earl gray med citrus, vi gjorde, eller du gjorde, det helt tydeligt, helt klart for den midaldrende, senet muskuløse mand som ejede taget,og det hus som lå under taget, det hus som var et hotel, hvor vi lejede et værelse, meget billigt, kun ti kroner i døgnet, tænk engang hvor rig man kan være, hvis man tager sine danske penge med til et andet land med en anden økonomi. Ti kroner for et værelse med dobbeltseng, et lille skrivebord, to stole, tæpper, sengetøj, et skab, vindue med udsigt over en landsby bygget af sten, af træ, af beton, træer og andre planter, friskudsprugne blomster på træerne og i græsset, og længere ude, i retning af horisonten: høje, gamle bjerge med sne på toppen, meget ældre end os, ældre end noget menneske, men dannet af noget levende, af mikroorganismers beskyttende skjold, mikroorganismer som for millioner af år siden har levet travle liv i havet, et andet hav end de have vi kender nu, noget andet vand, men vel også det samme vand som nu, både noget andet og det samme, liv travlt beskæftiget med tankeløst at indtage næring, formere sig, undgå at dø, viderefører livet, indtil døden uafvendeligt kommer, kom, og de døde, mange, mange, millioner af små liv forsvandt, hvorhen, og efterlod det beskyttende skjold af kalk, mange flere end man kan tælle til, kun i den yderste svimlen tilnærmelsesvist forestille sig, lag på lag, og indgået i geologiske processer, voldsomme kræfter, det overstiger langt, hvad vi med vores menneskebevidstheder kan rumme, men alligevel, og skudt op som bjerge, det vi kalder Himalaya, verdens tag. Det brændende tag, ikke brændende som i en brand, ikke slikkende flammer, men overskyllet af sollys, meget stærkt, meget blændende, vi måtte huske at dække os til med stof med solcreme med kasketter, vores tynde, hvide hud, rispapirstynde, udviklet til nordeuropæiske egne med langt mindre sollys end her, vi bliver skoldede, røde som krebs, huden hæver sig, skyder væskefyldte blærer ud, det kan forårsage mutationer, det kan forårsage arvæv, det kan forårsage kræft, husk: solen kan slå os ihjel, husk: en dag brænder solen ud, den æder sig selv sekund for sekund, og husk: inden solen brænder ud, svulmer den op, og opsluger alt der vi kalder vores, denne planet, Jorden med dens have og bjergkæder, humane spor og spor efter dinosaurusser, spor efter meteornedslag, plasticproduktion. Du gjorde det helt klart for vores vært i de dage i Jari i Himalaya, at vi ikke ønskede, at han skulle putte citrussen i vores te for os, men at vi gerne ville have den ved siden af, så vi selv kunne dosere mængden, graden af surhed i vores earl grey. Gror der overhovedet citrus i Himalaya, husker jeg forkert.