Månerne hænger tungt over The Compound.

Lillepigen hvirvler frem bag myggenettet som en farveforvirret tåge, vi kan ikke rigtig få øje på hende. Du siger, at du vidst har får noget pujastøv på brilleglassene. Men jeg ser det samme med egne øjne, ufiltreret: Hun er en tåge i tusind farver, helt forvirrede. De hænger ikke sammen, har ingen fornemmelse for hinanden. Én stor modstrid bag myggenettet. Hendes briller er alt for store, og underligt flade. Så blanke, så hvidt genskinnende. De ligesom klistrer til tågen. Som en form for igle, en parasit.