"En hård seng, en grønt tæppe stramt trukket
omkring madrassen, som er meget tynd. Vi ligger i hver vores kokon. Her lugter
af røgelse, her lugter af støv, luften er fugtig. Du siger, du har ondt i
fødderne, du ligger og tænker højt, tæller hvor mange skridt vi sandsynligvis
har taget i dag på turen ned til floden og tilbage igen. Hvor meget vi har fået
smidt ind i systemet, hvor meget mere vi skal bære rundt på efter i dag. Om vi
kan holde til det. Du føler dig helt blæst, fuldstændig udmattet, er bange for,
at du har fået noget med maven. Du synes også du sveder usædvanligt meget, det
løber koldt ned over panden, du skal hele tiden tørre den af. Vride svedekluden
igen og igen, efterlade dig dét spor, du kunne se det for dig, næsten mærke det
i dine organer, at gadehundene, de omvandrende blødende sår med deres lange,
arrede tunger, pelsen som falder af i totter, på dødens rand, at de drikker dit
sved, som ligger der og glinser i den skarpe sol, de lapper det i sig, de
slubrer og bader i det, de flyder i dit blod. Du ved ikke om det er godt eller
skidt. Jeg siger, at jeg synes du skal sove på det, men du hører ikke efter, du
har travlt med at pudse dine briller." - fra "The Compound", en grafisk roman af Emig & Nørgaard.
