Jeg vil dø, hvem skrev det. Jeg savner dig, Rana. Jeg vil ikke sige, at det var dit røde hår, jeg først blev forelsket i, men det var det. I Sopeithes, hører vi, er der opstået et problem, en form for forvirring
af begreberne yngelpleje og avl, Frantz fortæller at, da han besøgte en
lokal konsul modtog han som velkomstgave en nylonsæk som viste sig at
indeholde så meget som hundredeoghalvtreds meget modige hunde. Han blev
fortalt, at de fra de er hvalpe bliver sat til i flok at kæmpe mod
løver, mange hunde døde i kampen, men der var hele tiden nye at sætte
ind i kampen, og når kampen blev ligeværdig, beordrede konsulen at én af
hunden skulle trækkes væk, af en dertil uddannet slave, og hvis hunden
ikke ville give slip på byttet, at hugge et af dets ben af. Dette havde
Frantz først modsat sig på det bestemteste, da han ville redde hundens
liv. Men konsulen havde svaret ham, at han ville give ham fire hunde for
den enes pris. Dette mente Frantz var rimeligt, og han så hundens ben
blive langsomt skåret af, uden den ville give slip på sit bytte. Han er mildst talt bleg, da han fortæller os om det.
