"det er meget varmt og jeg sveder, tandinfektionen rører på sig igen, nu er jeg for alvor bange, vi må tage svævebanen til køligere luftlag, det lindrer, kort efter er vi langt ude over havet, og jeg er et fly, meget bedre, himmelhvælvet er ædelstensgrønligt, vi er i troperne, delfiner og regnbuer, et flimrende teenagepigeværelse, så gennembryder jeg for første gang lydmuren"